|
Eftersyn |
|
I henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen's KAPITEL 61
stilles der krav om : |
EFTERSYN og AFPRØVNING før idriftsætning.
|
|
Afprøvning |
|
Testudstyr |
612 Afprøvning.
612.1 Almindeligt.
Følgende prøver skal udføres i det omfang, de kan finde anvendelse, og
fortrinsvis i nedenstående rækkefølge:
- Beskyttelseslederes samt hovedudligningsforbindelsers og supplerende
udligningsforbindelsers gennemgående elektriske forbindelse (se 612.2).
- Installationens isolationsmodstand (se 612.3).
- Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse, hvor der er anvendt SELV eller
PELV eller beskyttelse ved separat strømkreds (se 612.4).
- Gulves og vægges modstand (se 612.5).
- Automatisk afbrydelse af forsyningen (se 612.6).
- Polaritetsprøve (se 612.7).
- Spændingsprøve (se 612.8).
- Funktionsprøver (se 612.9).
- Spændingsfald (se 612.10) (under overvejelse).
I tilfælde af, at en prøve giver negativt resultat, skal den pågældende prøve og
alle foregående prøver, som kan have været påvirket af den pågældende fejl,
gentages, efter at fejlen er rettet.
De i dette kapitel angivne prøvemetoder er referencemetoder. Andre metoder er
ikke udelukket, forudsat de giver lige så sikre resultater.
Der må ikke udføres prøver i et område på tidspunkter,
hvor området er klassificeret som eksplosionsfarligt, medmindre installationen
er spændingsløs, og der anvendes prøveapparater i egensikker udførelse.
E.612 Afprøvning
Note Information om bestemmelserne for materiel til måling
og overvågning er givet i serien af standarder IEC 61557.
E.612.2 Gennemgående elektrisk forbindelse i beskyttelsesledere samt i
hovedudligningsforbindelser og supplerende udligningsforbindelser.
Denne prøve er nødvendig for verifikation af betingelserne for beskyttelse ved
automatisk afbrydelse af forsyningen (se 612.6), og den anses for
tilfredsstillende, hvis udstyret, der anvendes til prøven, giver en passende
visning.
Note Strømmen benyttet under prøven bør være så lav, at den
ikke medfører risiko for brand eller eksplosion.
E.612.3 Installationens isolationsmodstand.
Målingerne skal udføres med installationen adskilt fra forsyningen.
Normalt udføres isolationsmålingen ved installationens forsyningspunkt.
Hvis den målte værdi er mindre end den, der er angivet i tabel 61 A, kan
installationen opdeles i flere grupper af strømkredse, hvorefter
isolationsmodstanden for hver af disse grupper måles. Hvis den målte værdi for
en gruppe er mindre end den, der er angivet i tabel 61 A, skal
isolationsmodstanden for hver strømkreds i denne gruppe måles.
Når strømkredse eller dele af strømkredse frakobles af underspændingsudstyr (for
eksempel kontaktorer), der afbryder alle spændingsførende ledere, skal
isolationsmodstanden for disse kredse eller dele af kredse måles separat.
Hvis der er tilsluttet brugsgenstande, er det tilladt at udføre målingen mellem
spændingsførende ledere og jord.
Hvis den målte værdi i dette tilfælde er mindre end den, der er angivet i tabel
61 A, skal disse brugsgenstande frakobles og målingen gentages.
E.612.4 Beskyttelse ved adskillelse af strømkredse.
Hvis materiel indeholder både en adskilt strømkreds og andre strømkredse, er den
nødvendige isolation opnået ved konstruktion af materiellet i overensstemmelse
med sikkerhedskravene i de relevante standarder.
I tilfælde af en fast anbragt strømkilde for adskillelse bør det verificeres, at
dens sekundærkreds er adskilt ved dobbelt eller forstærket isolation fra dens
kapsling (for transportable strømkilder, se 413.5.1.1), medmindre strømkilden
for adskillelse har en tilstrækkelig mærkning.
E.612.6 Verifikation af betingelserne for beskyttelse ved automatisk afbrydelse
af forsyningen.
E.612.6.3 Måling af fejlsløjfeimpedansen.
Bilag D til kapitel 61 angiver som eksempler metoder til måling af
fejlsløjfeimpedansen.
E.612.6.3
a) Hensyntagen til forøgelsen af ledernes modstand ved stigning i temperaturen.
Da målingerne udføres ved rumtemperatur og med lave strømme, kan følgende
fremgangsmåde benyttes, for at tage hensyn til forøgelsen af ledernes modstand
som følge af temperaturstigningen på grund af fejl, når det for TN-systemer skal
eftervises, at den målte værdi af fejlsløjfeimpedansen opfylder bestemmelserne i
413.1.3.
Bestemmelserne i 413.1.3 anses for opfyldt, hvis den målte værdi af
fejlsløjfeimpedansen opfylder følgende ligning:
hvor
Zs(m)<=(2/3)*(Uo/Ia)[ohm]
Zs(m) er den målte værdi af impedansen i sløjfen fase-jordforbundet nul, i ohm,
U0 er den nominelle spænding mellem fase og jordforbundet nul, i volt,
Ia er den strøm, der vil forårsage automatisk afbrydelse af beskyttelsesudstyret
inden for den tid, der er angivet i tabel 41 A, eller inden 5 sekunder, alt
efter omstændighederne som angivet i 413.1.3.
Hvis den målte værdi af fejlsløjfeimpedansen overstiger 2U0/3Ia, kan der
foretages en mere præcis vurdering af overensstemmelsen med 413.1.3 ved at
bestemme fejlsløjfeimpedansen på følgende måde:
- impedansen i sløjfen fase-jordforbundet nul i forsyningen, Ze, måles først ved
installationens forsyningspunkt;
- derpå måles modstanden i faselederne og beskyttelseslederne i
hovedstrømkredsene;
- derpå måles modstanden i faselederne og beskyttelseslederne i grupperne;
- værdien af disse modstande forøges som funktion af den temperaturstigning, som
skyldes normal belastning og fejlstrømme, idet der, hvad fejlstrømme angår, skal
tages hensyn til den energi, som beskyttelsesudstyret slipper igennem;
- disse forøgede værdier for modstandene lægges til slut sammen med værdien af
impedansen i sløjfen fase-jordforbundet nul i forsyningen, Ze, således at der
opnås en realistisk værdi for Zs under fejlforhold.
E.612.6.3
b) Måling af modstanden i beskyttelseslederne.
Måling af fejlsløjfeimpedansen kan erstattes af måling af modstanden R mellem
enhver udsat del og det nærmeste punkt i hovedudligningsforbindelsen, under
følgende betingelser:
- beskyttelseslederen er indeholdt i det samme ledningssystem som faselederne
uden mellemliggende ferromagnetiske dele (så reaktansen forbliver ubetydelig);
Note
Bekyttelsesledere omfatter metalrør og andre metalliske kapslinger for ledere
under de betingelser, der er angivet i 543.2.
- beskyttelsesledernes tværsnit overstiger ikke 95 mm2 kobber.
Det anbefales, at prøven udføres med en forsyning, der har en tomgangsspænding
på 4 til 24 V jævn- eller vekselspænding, og med en strøm på mindst 0,2 A.
Den målte modstand R skal opfylde følgende betingelser:
1) hvis impedansen i forsyningen er ubetydelig,
R<=((m/(m+1))*(Uo/Ia) for
TN-systemer
R<=((m/(m+1))*(U/2Ia) for
IT-systemer, hvor nulleder ikke er fremført
R<=((m/(m+1))*(Uo/2Ia) for
IT-systemer, hvor nulleder er fremført
hvor
U0 er den nominelle spænding mellem fase og nul, i volt;
U er den nominelle spænding mellem faser, i volt;
Ia er den strøm, der vil forårsage automatisk afbrydelse af beskyttelsesudstyret
inden for den tid, der er angivet i tabel 41 A for TN-systemer eller i tabel 41
B for IT-systemer, eller inden 5 sekunder under de betingelser, der er angivet i
413.1.3.5;
m er forholdet mellem R og Rph:
m=R/Rph
hvor
Rph er modstanden i faselederen anbragt i samme ledningssystem som
beskyttelseslederen;
R er modstanden i beskyttelseslederen mellem enhver udsat del og det nærmeste
punkt i hovedudligningsforbindelsen.
Note Den foranstående betingelse, der skal opfyldes for den målte
modstand R, kan for eksempel for et TN-system begrundes, hvis man erstatter
fejlsløjfeimpedansen Zs med Rs og skriver:
Rs=R+Rph=R(1+(1/m))=r*((m+1)/m)
Betingelsen, der skal opfyldes for fejlsløjfeimpedansen (ifølge 413.1.3.3 for
TN-systemer) kan så skrives som følger:
Ia<=Uo/Rs=(Uo/R)*(m/(8m+1))
eller som følger:
R<=(m/(m+1))*(Uo/Ia)
Hvis m = 1 bliver betingelsen, der skal opfyldes:
R<=Uo/2Ia
Med stigende m vil den værdi, som er tilladt for den målte modstand R,
også forøges.
For eksempel når m = 2, bliver betingelsen, der skal opfyldes:
R<=Uo/(1,5*Ia)
2) hvis impedansen på forsyningssiden ikke er ubetydelig:
For eksempel for TN-systemer
R<=((0,8*m)/(m+1))*(Uo/Ia)
Note Faktoren 0,8 er en konventionel værdi baseret på forholdet
mellem impedansen i den beskyttede strømkreds og fejlsløjfeimpedansen, som
erfaringen har vist er gældende i de fleste tilfælde.
Hvis den aktuelle værdi af det ovennævnte forhold er kendt, skal faktoren 0,8
erstattes med denne aktuelle værdi.